Du er her: WebStudie Dit liv på nettet Konfiguration af pc Retur til start

Konfiguration af pc

Gode fif, tips og tricks til, hvordan du optimerer din surfing eller din pc konfiguration i relation til Windows 95/98 og Internet.

Hurtig surfing

Hvis du skal skynde dig ind på en Internet-side, som du kender adressen på (fx. http://www.keld.dk), er det nærmest en omvej at åbne din browser og skrive adressen. Det er hurtigere at vælge Kør fra Start-menuen og så indtaste adressen her. Hvis du er i en dos-prompt, når surfertrangen kommer over dig, kan du åbne en Internet-side ved at skrive start foran adressen.

Adgangskode til "Netværk via modem"

Der er en række kendte problemer med at få "Netværk via modem" til at huske din adgangskode. Én af følgende anvisninger burde under alle omstændigheder sørge for, at din adgangskode bliver gemt for fremtiden.

  1. Den mest simple metode til at få tingene til at virke, som de skal, er at af-installere "Netværk via modem" og installere det igen. Det kan ordne de mest almindelige problemer, der kan opstå, men er selvfølgelig en noget omstændig proces.


  2. Windows bruger såkaldt password-caching til at huske de adgangskoder, du bruger. Hvis caching ikke er slået til, vil Windows glemme dine adgangskoder. Du kan selv undersøge, om caching er aktiv, ved at bruge registreringsdatabasen. Husk som altid at være meget forsigtig med registrerings-editoren, da en fejlagtig rettelse kan føre til alvorlige problemer.
    Find stien:
    HKEY_LOCAL_MACHINE\Software\Microsoft\Windows\CurrentVersion\Policies\Network\
    Hvis nøglen "DisablePwdCaching" optræder med værdien 01 er caching aktiv. Du kan ændre værdien af nøglen ved at højreklikke på den og vælge "Rediger".


  3. Der kan også være tale om en fejl i den fil, som Windows bruger til at gemme dine adgangskoder. Adgangskoder bliver gemt i Windows-biblioteket i filer, der hedder <user>.pwl, hvor <user> er det brugernavn, du bruger til at logge på Windows. Hvis du har mod på det, kan du slette samtlige *.pwl filer, men det betyder, at alle brugere skal taste adgangskoder ind igen. For at være mere sikker, kan du nøjes med at omdøbe *.pwl filerne. Gå ud i en Dos-prompt, og skriv:
    ren c:\<windows>\<username>.pwl <username>.xxx
    hvor "<windows>" er navnet på dit Windows bibliotek, og du bestemmer selv, hvad "xxx" skal være.


  4. Hvis du skal angive brugernavn og adgangskode, når du starter Windows, men i stedet bare klikker på "Annuller", vil Windows ikke åbne din *.pwl fil. Det betyder, at du ikke engeng får mulighed for at markere "Gem adgangskode". Det samme problem kan opstå, hvis der ikke er installeret enten klientprogram til Microsoft-netværk eller klientprogram til Netware-netværk.

[ start ]   [ indhold ]   [ e-mail ]