Du er her: WebStudie Websmeden Kom godt i gang |
Et HTML-dokument er et rent tekstdokument uden formattering og kan for så vidt udarbejdes i fx Notesblok.
Ved at indsætte forskellige HTML-koder (tags), som browserne fortolker, kan du formatere tekst, lave tabeller, indsætte billeder og lyde, oprette henvisninger til andre HTML-dokumenter osv.
Du skal være opmærksom på, at der ikke er 100% enighed om HTML-standarden. Dels er der nogle HTML-koder, der kun virker i nogen browsere, dels kan du ikke være sikker på, at en HTML-kode, der virker i både Netscape og Explorer, giver det samme resultat. Du bør derfor altid tjekke dit websted i alle de populære browsere.
Et HTML-dokument består principielt af et hoved (HEAD-sektion) og en krop (BODY-sektion). I HEAD-sektionen finder du de informationer som er styrrende for HTML-dokumentet. HEAD-sektionen indeholder eksempelvis dokumentets titel, meta-informationer, scripts og meget mere. I BODY-sektionen finder du selve brødteksten.
En HTML-kode er sammensat af en start- og en slut-kode (enkelte HTML-koder behøver dog ikke en slut-kode), der eksempelvis placeres på hver sin side af det ord eller den tekst, som skal formatteres. En HTML-kode består af et HTML-element, der i de fleste tilfælde kan tildeles en række attributter med tilhørende værdier. For at tydeliggøre, hvad der er HTML-element, attribut og værdi, vil jeg i alle eksempler benytte følgende farve formattering:
<FONT COLOR="Maroon" SIZE="+2" FACE="Arial, Helvetica">tekst</FONT>
I eksemplet herover består HTML-koden af HTML-elementet FONT, som viser at koden benyttes til formattering af "skriften". Selve formatteringen angives ved attributterne COLOR (farve), SIZE (størrelse) og FACE (type). I eksemplet vil browseren altså vise ordet tekst som "brun", "2 pixels større end den øvrige brødtekst" og med skrifttypen "arial" hvis det er muligt ellers benyttes skrifttypen "helvetica".
Start-koden indkapsles i < > og slut-koden i </ >. En attributs værdi angives med " ".
Herunder ser du et eksempel på et simpelt HTML-dokument.
EKSEMPEL |
---|
<HTML> <!-- her starter HEAD-sektionen --> <HEAD> <TITLE>Basis HTML-dokument</TITLE> </HEAD> <!-- her starter BODY-sektionen --> <BODY BGCOLOR="black" TEXT="orange"> <CENTER><H1>EKSEMPEL</H1></CENTER> Her placeres brødteksten.<BR> Teksten vil have overskriften "EKSEMPEL", som er centreret og vil fremstå som orange på sort baggrund. <P> I browserens øverste blå linie vil du finde titlen "Basis HTML-dokument". </BODY> </HTML> |
Klik her, hvis du vil se ovenstående eksempel i et nyt browser-vindue. Alle HTML-dokumenter starter med koden <HTML> og slutter med koden </HTML>. Browseren ved så, at alt mellem de to koder skal fortolkes som HTML. HEAD-sektionen indeholder kun information om dokumentets titel, som vises i browserens øverste blå linie. BODY-sektionen indeholder brødteksten. BODY-elementets attributter viser, at teksten skal være orange på sort baggrund. HTML-elementerne <BR> (ny linie) og <P> (nyt afsnit) er eksempler på to HTML-koder, som ikke behøver en slut-kode. Kommentarer <!-- ?? --> er til din egen interne brug og vil ikke blive vist i browseren.