Du er her: WebStudie Opslagstavlen Ordliste G Retur til start

Ord der begynder med: G

A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | K | L | M | N | O | P | Q | R | S | T | U | V | W | X
Gateway
En computer eller et program, der oversætter fra en protokol til en anden. Eftersom Internet fungerer ved hjælp af den samme protokol, er der ikke brug for gateways på selve Internet. Derimod er der gateways til andre netværk og online tjenester, sådan at man f.eks. kan sende e-mail imellem disse systemer.
Tilbage til toppen Se også: Protokol


GIF
Et grafikformat, som er meget brugt på websider. Findes som almindelige billeder, men også som transparente og animerede. GIF-formatet er en komprimeringsalgoritme, som ikke fjerner information fra billedet og derfor giver en eksakt gengivelse af originalen. Til gengæld er GIF-formatet begrænset til 256 farver, hvilket gør det mindre egnet til at arbejde med foto. GIF-formatet gør sig derfor bedst med tegninger.
Tilbage til toppen Se også: JPEG


Gopher
Gopher er en protokol, der sætter system i informationssøgningen på Internet. Ligesom nogle computere er webservere og filservere, er der nogle, som er Gopher-servere. I modsætning til WWW, hvor informationerne er arrangeret i et uoverskueligt spindelvæv, er informationerne på en Gopher-server - via menuer - arrangeret i et strengt hierarki. I store træk minder opbygningen meget om din egen harddisk, hvor du har henholdsvis biblioteker (directories) og filer. Et eksempel på en dansk Gopher finder du på URL'en gopher://gopher.denet.dk/
Der findes et søgeværktøj, som kan lede efter bestemte informationer i hele Gopherspace, dvs. på alle verdens Gopher-servere. Dette værktøj hedder VERONICA. Gophers er mindre anarkistiske i brugen end WWW, hvilket i nogle tilfælde kan være en fordel. Hvis du uden held har søgt efter informationer om et specifikt emne på webbet, så prøv en søgning med VERONICA for at finde ud af, om der skulle være en Gopher, der indeholder noget brugbart.
Du kan få svar på dine spørgsmål om Gopher på http://www.cis.ohio-state.edu.
Tilbage til toppen Se også: Klient , Server , Veronica

[ start ]   [ indhold ]   [ e-mail ]