Du er her: WebStudie Opslagstavlen Ordliste S Retur til start

Ord der begynder med: S

A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | K | L | M | N | O | P | Q | R | S | T | U | V | W | X
Server
Et software program eller en computer, som kan udbyde tjenester til klienter. F.eks. en webserver som tilbyder adgang til websider, eller en filserver som tilbyder adgang til software.
Tilbage til toppen Se også: Klient , Netværk , Webserver


SGML - (Standardized General Markup Language)
Et avanceret filformat, som HTML bare er en del af. Der findes specielle browsers som kan vise de mange muligheder som SGML-formatet giver.
Fremtiden vil vise om SGML bliver en konkurrent til HTML.
Tilbage til toppen Se også: ASP , CFML , CSS , DHTML , HTML , VRML , XML


Shockwave
Et udviklingsværktøj til Macromedia Director-programmet, der gør det muligt for browseren at afspille en multimedia-sekvens uden at brugeren behøver at råde over programmet, der oprindeligt blev brugt til at generere sekvensen (fremstille animationen).
Shockwave-teknologien kan skabe farverige Websider med bevægende billeder, uden computeren føles som at gå i sneglegear.
Shockwave foretager en kraftig komprimering af data og sender dem i små bidder af gangen ud til modtagerens computer.
Du kan læse mere om Macromedias Shockwave på adressen http://www.macromedia.com/shockwave eller besøge Celebrity Slugfest (http://slugfest.kaizen.net), som er et godt eksempel på, hvordan man kan udnytte shockwave teknologien.
Tilbage til toppen


Site
Et "sted" på Internet - dvs. egentlig en server. Udtrykket bruges dog ikke så meget om selve serveren, men mere løst om en samling af sider og dokumenter på den pågælende server.
Tilbage til toppen Se også: Server


SLIP - (Serial Line Internet Protocol)
En protokol, som tillader en computer at bruge en almindelig telefonlinie og et modem for at lave en TCP/IP forbindelse og derved at være på Internet. SLIP bliver gradvist udskiftet med PPP.
Tilbage til toppen Se også: Internet , IP , PPP , TCP/IP


SSL - (Secure Socket Layer)
En protokol designet af Netscape Communications Corporation til at sikre transmission af fortrolige og følsomme informationer over Internet. SSL gør tre ting:
  1. SSL godkender, at den server, som du er koblet op på, er den rigtige.
  2. SSL etablerer en sikker kommunikationskanal ved at kryptere al kommunikation mellem pc og server.
  3. SSL udfører en kryptografisk ordtælling, der sikrer dataintegritet mellem dig og serveren. Ordtællingen eller kontrolsummen angiver et antal bytes i et dokument og sikrer, at det er det eksakte antal bytes, der er transmitteret og modtaget. I SSL er selv kontrolsummen krypteret, så denne ikke kan ændres. Hvis en besked ikke bliver modtaget som en helhed, bliver denne afvist, og en ny kopi sendes automatisk.
Tilbage til toppen Se også: Byte , Protokol , Server


SMDS - (Switched Multimegabit Data Service)
En ny standard for meget hurtig data transmission.
Tilbage til toppen


Smileys eller Emoticons
Nogle tegn, der i skriftlig kommunikation kan sammensættes, så det udtrykker afsenderens humør - f.eks.: Smileys hedder også Emoticons, som er en sammentrækning af de engelske ord emotion (følelse) og icon (billede). Jeg har samlet en liste over de mest brugte smileys.
Tilbage til toppen


SMTP - (Simple Mail Transport Protocol)
Den grundlæggende protokol for at sende elektronisk post på Internet.
SMTP består af et sæt regler for, hvorledes et program som sender post og et program som modtager post gensidigt skal virke.
Næsten al Internet E-mail sendes og modtages af klienter og serverer, som anvender SMTP.
Tilbage til toppen Se også: E-mail , Klient , Server


Snailmail
De gode gammeldags breve, som kommer med postbudet!
Tilbage til toppen


Spam (spamming, spammail, junkmail)
En ikke særlig velset handling der består i at sende det samme indlæg til mange forskellige newsgroups uden at skele til, hvad de egentlig er beregnet for.
Udtrykket stammer formentlig fra en berømt Monty Python sketch, hvor ordet spam blev gentaget igen og igen og igen og ...
Udtrykket kan også stamme fra en persons lave tanker om et amerikansk fødevare produkt af samme navn, der generelt anses som et omfattende indholdsløst spild af resourcer. (Spam er et registreret varemærke hos Hormel Corporation, for deres forarbejdede kød produkter).
Tilbage til toppen Se også: Newsgroup

[ start ]   [ indhold ]   [ e-mail ]