Du er her: WebStudie Websmeden META information Retur til start

META information

META-elementet placeres indenfor den aktuelle websides <HEAD>-sektion for at indkapsle nyttig information, som ikke er defineret via andre HTML elementer. Denne information kan benyttes af fx. robotdrevne søgedatabaser (index-servere) til at identificere, indeksere, rubricere og katalogisere webstedet.

Lad mig dog slå fast en gang for alle - META-tags er ikke de vise sten i relation til korrekt indeksering af dit websted. Programmøren af en index-server bestemmer, hvorledes serveren skal indeksere et websted. Nogle index-servere scanner hele webstedet, nogle benytter de 100 mest brugte ord, andre scanner kun de 20 første linier af hvert web-dokument og andre igen benytter META-tags.

Du kan vælge at placere META-informationerne på hoveddokumentet for hele webstedet, hvilket er mest anvendt, men du kan selvfølgelig også vælge at placere META-informationer på udvalgte sider eller på alle sider i webstedet.

Tag'et <META HTTP-EQUIV=" " CONTENT=" "> eller <META NAME=" " CONTENT=" "> skal placeres i websidens <HEAD>...</HEAD> tag. Nedenfor har jeg listet nogle af de væsentligste:

NAME=" " eller
HTTP-EQUIV=" "
CONTENT=" "
Description tekst, som beskriver dit websted, fx. Besøg min hjemmeside, hvor du kan læse om nye forskningsresultater indenfor fysik
Author navnet på skribenten/forfatteren til webstedet, fx. Keld Lundberg Petersen
Generator navnet på den HTML-editor, som du anvender, fx. Stone's WebWriter
Classification rubricering af din hjemmeside i hovedemner, fx. hjemmesider, videnskab, forskning, fysik
Rating klassificering af webstedet, fx. General
Keywords nøgleord, som er relevante for din website. Nøgleordene er de ord, som siden især vil blive indekseret under, fx. fysik atom atomer reaktion fusion fission kvantespring kerne proton neutron elektron
Objecttype objekttype, fx. Homepage
Reply-to svar til fx. webstudie@keld.dk
Title titel på webstedet eller siden, fx. Keld's WebStudie
Robots med værdien noindex oplyser du til eventuelle søgerobotter, at den aktuelle html-side ikke skal indekseres


HTTP-EQUIV=" " CONTENT=" "
Refresh indlæs ny side efter x antal sekunder, fx. 10; URL=http://www.keld.dk/web/ vil indlæse siden http://www.keld.dk/web/ efter 10 sekunder
Revisit-after opdateringsfrekvens, fx. 14 days betyder at søgerobotten bør besøge webstedet hver 14. dag
PICS-Label PICS-klassificering er en metode til at beskytte børn og andre mod porno og andet anstødeligt - læs om RSACi her eller se http://www.w3.org/PICS/ og http://www.rsac.org for yderligere information
Expires angiver hvornår siden udløber/fjernes fra serveren, fx. 1-1-2000
Pragma no-cache angiver, at den pågældende side ikke må caches, men altid skal hentes fra serveren. Dette er især anvendeligt, hvis du har en enkelt side, hvor indholdet ændres meget ofte
Content-language angiver sproget på siden, hvilket kan lette søgerobotterne med at indeksere dit websted, fx. en, hvis dit websted er på engelsk eller da, hvis webstedet er på dansk

Hvis du vil vide mere, så besøg "A Webmaster's Guide To Search Engines", som er et godt udgangspunkt, hvis du vil vide alt om søgemaskiner, herunder hvordan de fungerer og indekserer - på siden "Search Engine Features Chart" får du fx. en oversigt over de største søgerobotter, som understøtter META-tags.


[ start ]   [ indhold ]   [ e-mail ]